| Notater |
- Lars Bækhøj skriver i ”Højskolebladet” den 9 december 1949: Provst Chr. J. Ovnbøl er død I København, 76 år gammel. Ovnbøl var gårdmandssøn fra Vardeegnen. Han tog teologisk embedseksamen i 1897. Han havde i 1895 vundet Universitetets guldmedalje for en afhandling. 1899 udgav han en bog om Søren Kierkegaards religiøse udvikling. Han venner havde ventet, at han ville gå videre ad universitetsvejen, men samme år drog han til Argentina og blev præst for danske nybyggere i egnen omkring Tres Arroyos. Det arbejde han udførte her, er nok det, der længst vil blive husket. Han fulgt nybyggerne i deres primitive liv, drog omkring fra hjem til hjem i deres tarvelige hytter. Han kom til hest eller i gig, spiste og sov sammen med folkeneene. Seng var der ikke altid, men så sov han på gulvet eller på et bord. Lige venlig og lige munter, om man kunne byde på bekvemmeligheder eller ej. Han samtalede med folk, døbte deres børn, holdte gudstjeneste om søndagen, snart i en lade, snart i små stuer, som det kunne falde sig. Sognet voksede og var vel til sidst i udstrækning omtrent som Jylland, så nu måtte han somme tider ty til jernbanen. I 1905 blev han gift med Bertha Weiman fra Vendsyssel. De fik børn, og så var det ikke så godt at være så meget hjemme fra. I 1910 drog han til Danmark. Han blev sognepræst i Søby på Ærø, i 1925 blev han provst. Her røgtede han nu i al stilfærdighed sin præste- og provstegerning til han tog sin afsked for nogle år siden. Sanddru, redelig, trofast og varmhjertet, som han var, vandt han sig mange venner. Han efterlader sig hustru og to voksne børn, som har eget hjem.
|